Dine gemte varer

Luk
Vaskemaskine guiden Skousen

Hvilken vaskemaskine skal jeg vælge?

En vaskemaskine er et vigtigt apparat i forhold til at få nyvasket og rent tøj. Det er med andre ord, noget vi alle har brug for i hverdagen. Der er flere ting, der er værd at overveje, når du skal vælge ny vaskemaskine. Har du brug for en hjælpende hånd til at navigere i vaskemaskinejunglen?

Få hjælp til at træffe det rigtige valg og se de produkter, vi anbefaler. Nedenfor har vi samlet en række af de ting, du med fordel kan have for øje, så du bliver bedre rustet til at træffe det helt rigtige valg.


I denne guide finder du:

  • Skal det være nemt at vælge? Få vores anbefalinger
  • Gode overvejelser når du vælger vaskemaskine
  • Bedst i test vaskemaskiner og jeres favoritter
  • Ekstra funktioner som er værd at overveje i din vaskemaskine
  • Vores mest populære vaskemaskinemærker
  • Har du fortsat brug for rådgivning?
Skousen medarbejder står klar til at hjælpe dig

Skal det være nemt at vælge?

Vi har gjort arbejdet for dig. Her får du vores anbefalinger, som passer til dig, parret og børnefamilien.

Vil du hellere selv gå på opdagelse, kan du scrolle ned til 'Gode overvejelser når du vælger vaskemaskine'.


Gode overvejelser når du vælger vaskemaskine

Hvid vaskemaskine står i et bryggers

Hvilken type vaskemaskine har du brug for?

Der findes tre typer vaskemaskiner:

Topbetjent: Med en topbetjent vaskemaskine lægger du tøjet i ovenfra. Perfekt hvis din vaskemaskine skal stå et sted, hvor der ikke er særligt meget plads foran selve maskinen. Den har ofte samme kapacitet som en frontbetjent, men er typisk lidt smallere. Nogle har hjul, hvilket gør dem yderst praktiske i små boliger.

Frontbetjent: Med en frontbetjent vaskemaskine fylder du tøjet i foran på maskinen - dette er den mest almindelige model.

Kombineret: Med en kombineret vaske-tørremaskine kan du spare plads. Det er ofte lejlighedsejere, der gerne selv vil kunne vaske og tørre i deres lejlighed.

Se mere om de forskellige typer her

Hvor mange penge og CO2 må dit energiforbrug koste?

Energimærkning: Uanset hvilken vaskemaskine du vælger, er den forsynet med en energimærkning, som er angivet på en skala fra A til G, som er et udtryk for energiforbruget. Hvor energibesparende din vaskemaskine skal være, er et holdningsspørgsmål, men hos Skousen anbefaler vi, at den er så energibesparende som muligt - fordi det skåner miljøet, og samtidig sparer du penge på elforbruget.

Bemærk at 1. marts 2021 kom der en ny energimærkning fra EU. Den gamle energiskala bliver løbende udfaset. 

Læs mere om den nye energimærkning på vaskemaskiner her

Hvor meget må din vaskemaskine larme?

Lydniveau: Hvor meget en vaskemaskine må larme afhænger for mange af, hvor den skal stå. Er det tæt på et rum, hvor du ofte opholder dig, anbefaler vi, at du går efter en maskine med lavt lydniveau. Kig også efter en vaskemaskine med kulfri motor, da de larmer betydeligt mindre end de gamle traditionelle kulmotorer. Og så holder vaskemaskiner med kulfri motor i øvrigt også bedre.

Vaskemaskiners lydniveau måles i dB. Vær opmærksom på, at hver gang det stiger 3 dB, så fordobles lydniveauet - det vil sige, at det dobbelte af 40 dB er 43 og ikke 80 dB. Et lydniveau som defineres i dB kan være svært at forholde sig til. Derfor kan det være nyttigt at vide, at almindelig tale svarer til 60 dB.

Se vaskemaskiner med lavt lydniveau her

Hvor tørt skal dit tøj være?

Centrifugeringsevne: Centrifugeringsevnen betyder, hvor mange gange tromlen drejer rundt pr. minut. Det betyder noget for, hvor meget vand der bliver presset ud af tøjet. Det kan ligge mellem 1000 og 1600 omdrejninger i minuttet. 

Jo flere omdrejninger, jo mere slider du på tøjet. Til gengæld bliver det mere tørt, og du behøver derfor ikke give det den store tur i tørretumbleren eller vente længe på, at det tørrer på snoren.

Centrifugeringsevne går fra A-C og måles i restfugtighed som betyder, hvor meget vand der er tilbage i tøjet efter centrifugering: 

  • A = 44 % i restfugtighed
  • B = 53 % i restfugtighed
  • C = 62 % i restfugtighed

Se vaskemaskiner med høj centrifugeringsevne her

Tørrestativ fyldt med tøj

Hvor længe skal din vaskemaskine holde?

Motor: Der findes to former for motorer. 

Traditionel motor med kul: Består af to stykker kul, som over tid bliver slidt og skal skiftes. Derfor er kuldelen heller ikke omfattet af garantien. Til gengæld er denne type vaskemaskine ofte billigere. 

Kulfri motor: Holder længst tid, er mere stabil, larmer betydeligt mindre og er mere energivenlig. Mange vaskemaskiner med kulfri motor har grundet den længere levetid 10 års motorgaranti. Hos Skousen anbefaler vi, at du vælger en kulfri motor, hvis du ønsker en vaskemaskine med lang levetid.

Se vaskemaskiner med kulfri motor her

Hvor meget tøjvask har du?

Kapaciteten: Er et udtryk for, hvor meget tøj maskinen kan rumme. Dit vasketøj bliver renest, hvis du ikke overfylder vaskemaskinen. Fylder du derimod for lidt i maskinen, bruger den mere energi end nødvendigt. I dag er det muligt at få vaskemaskiner, som ved hjælp af mængdeautomatik selv vejer tøjet og tilpasser vandforbruget. Uanset hvad du vælger, er det en god idé at have et indblik i, hvor hurtigt tøjkurven hober sig op, og hvor mange mennesker I er i husstanden. Vores anbefaling er: 

  • 1-2 voksne = 5-6 kg 
  • 2 voksne 1 barn = 7-8 kg 
  • Flere end 3 personer = 8 kg eller derover

Tip: Er du i tvivl om, hvor meget du kan fylde i din maskine? Du kan gå efter, at du skal kunne se det øverste af det trebenede kryds bagerst i maskinen.

Se vaskemaskiner med stor kapacitet her


Ekstra funktioner som er værd at overveje i din vaskemaskine

Favorit-/yndlingsprogram

Indstil et bestemt program, som passer til dine behov fx sportstøj, arbejdstøj eller andet. På den måde vil du fremover kunne vælge lige netop det program med blot et tryk på knappen.

Udskudt start

Mulighed for at time din vask. Fx kan du time den, så den er færdig lige præcis, når du kommer hjem fra arbejde. Så behøver tøjet ikke ligge vådt i flere timer. Eller du kan udskyde starten, så vaskemaskinen først går i gang om natten, så du ikke skal lytte til den om dagen.

Tromlerensningsprogram

Maskinen renser sig selv mellem tromlen og karret. Vi anbefaler, at du kører dette program en gang i måneden - specielt hvis du vasker meget beskidt tøj. Et andet godt tip er at sætte en vask over med eddike, eller en tom vask på 90°.

Kvikvask

Sæt en lille vask over på blot 20-40 min. Et perfekt program i en travl hverdag eller hvis du ikke har fået vasket det sæt, du skal bruge om aftenen. Men brug det kun, når det er nødvendigt. En kvikvask svarer ikke til en normal vask, fordi sæben ikke kan nå at arbejde sig ind i tøjet, og så er den heller ikke energivenlig.

Automatisk sæbedosering 

Hvis du foretrækker at bruge den samme slags sæbe til alle vaske, og samtidig gerne vil være fri for at tænke på, om du doserer sæbemængden korrekt, så anbefaler vi en vaskemaskine med sæbedosering. På den måde doserer vaskemaskinen selv sæben, afhængig af hvor meget tøj der er i, og hvor beskidt det er. Foretrækker du at bruge forskellige slags sæber til forskellige vaske, skal du ikke have en vaskemaskine med sæbedosering. Vær i stedet opmærksom på at dosere korrekt efter anvisningen på sæben. Ca. 70% bruger for meget sæbe. Det gør, at vaskemaskinen skal arbejde mere for at få sæben ud. Og der kan komme sæberester på tøjet.

Se vores mest populære mærker af vaskemaskiner her


Har du fortsat brug for rådgivning?

Så kan du enten book en tid til rådgivning i din lokale Skousen, ringe til vores online kundeservice hvor vi sidder klar til at hjælpe dig alle ugens dage - bortset fra helligdage - fra 08:00 til 22:00, eller sende os en e-mail.

Dine gemte varer

Luk