Der gik desværre noget galt i søgningen. Vi beklager ulejligheden. Vi håber at du vil prøve igen senere.
Vi matcher laveste netpris*
Chatten er
åben
På udkig efter et godt tilbud? - Spar op til 45% her!*
*Kampagnen gælder udvalgte produkter på tilbud og kan ikke kombineres med rabatkoder eller andre kampagner. Varigheden af tilbuddene fremgår af det enkelte produkt.
Vi giver en hjælpende hånd med at vælge den rigtige støvsuger

Hvilken støvsuger skal jeg vælge?


Har du også svært ved at vælge støvsuger? Få hjælp til at træffe det rigtige valg og se de produkter vi anbefaler til dig.

null

... til den rigtige støvsuger


  1. Hvad er dine behov og hvor vil du bruge støvsugeren? Tænk over, hvor og hvordan du vil bruge støvsugeren. Hvis du har mange tæpper, er en model med stærk sugeevne og en roterende børste ideel. Til hjem med mange hårde gulve kan en støvsuger med justerbare indstillinger være bedre. Har du husdyr, så vælg en model designet til at fjerne dyrehår effektivt.
  2.  Hvilken type støvsuger passer bedst til dit hjem? Der findes forskellige typer støvsugere, såsom poseløse, robotstøvsugere og håndstøvsugere. Poseløse modeller er praktiske, da de ikke kræver poser, mens robotstøvsugere er ideelle til automatisk rengøring. Håndstøvsugere er gode til små opgaver og svært tilgængelige steder.
  3.  Hvor vigtigt er støjniveau og energiforbrug for dig? Hvis du bor i en lille lejlighed, eller har lydfølsomme naboer, kan støjniveauet være en vigtig faktor. Vælg en model med lavt støjniveau for en mere behagelig rengøring. Derudover bør du kigge efter støvsugerens energiklasse, da energieffektive modeller ikke kun sparer på strømregningen, men også ofte er mere miljøvenlige.


Hvilken type støvsuger er rigtig for dig?

Traditionelle støvsugere
Robotstøvsugere
Ledningsfri støvsugere

Klassiske støvsugere: Den klassiske støvsuger er den mest almindelig støvsugertype, som du sikkert kender fra dit barndomshjem. Klassiske støvsugere har ofte kraftig sugeevne, hvilket gør dem i stand til at klare dybderengøring af gulvtæpper, møbler og andre støvbindende materialer. Ulempen ved dem er deres vægt, deres lidt klodsede form, og deres ledningsafhængige design, som giver en kortere rækkevidde og ringere manøvredygtighed end en håndholdt støvsuger.

Robotstøvsugeren er for dig, der gerne vil have rengøringen ordnet uden at løfte en finger. Den arbejder selvstændigt, kører rundt i dit hjem, undgår forhindringer og når steder, du måske har svært ved at komme til. Du kan indstille den til at rengøre på bestemte tidspunkter, så du kommer hjem til et rent hjem hver gang. Mange modeller kan styres fra din smartphone, så du kan følge med og tilpasse rengøringen, selv når du ikke er hjemme.

En ledningsfri støvsuger er for dig, der vil have fleksibilitet og nem adgang til alle hjørner i hjemmet. Uden ledning kan du let bevæge dig rundt og rengøre både store flader og små, vanskelige steder. De kan hurtigt omdannes til håndholdte enheder, hvilket gør dem ideelle til både gulve og møbler. Med lang batteritid og god sugeevne er de perfekte til både daglig rengøring og hurtige opgaver.

Vil du bare have det bedste? Find en støvsuger, der er bedst i test.


null

Gode overvejelser, når du vælger støvsuger


Der er flere ting der er værd at overveje, når du skal vælge støvsuger. Nedenfor kan du læse om vigtige overvejelser, der kan styrke dig i at træffe det rigtige valg.

Med eller uden pose


Poseløse støvsugere er en betegnelse for de støvsugere der har en plasticbeholder til støvet, frem for en pose. Fordelen ved dette er, at beholderen kan tømmes, og du dermed slipper for at indkøbe nye poser til din støvsuger. Både klassiske og håndholdte støvsugere findes som poseløse.

Har du dyr som fælder, eller støvsuger du ofte, kunne en poseløs støvsuger måske være noget for dig, da du evt. vil kunne sparer flere penge på at undgå at skulle købe støvsugerposer, end den merpris du skal betale for en poseløs støvsuger.

Hvad enten du vælger med eller uden pose, kan du med fordel tænke over dit kapacitetsbehov og dine krav til størrelsen på støvbeholderen eller posen.

Allergivenlighed og indeklima


Har du allergi, eller går du meget op i dit indeklima, er det værd at kigge på partikel-filtreringen og re-emissionsklassen, når du skal vælge støvsuger.

HEPA-filtre: HEPA er en forkortelse for High Efficiency Particulate Air. HEPA er en industristandart inde for filtre, som gør dig i stand til let at kunne sammenligne forskellige støvsugere. HEPA-filtre findes i 5 klasser, afhængig af deres evne til at opsamle partikler fra luften; EPA 10, EPA 11, EPA 12, HEPA 13 og HEPA 14.

Der er stor forskel på disse filtre. Et eksempel er, at EPA 10 filteret maksimalt efterlader 15.000 partikler pr. liter luft, mens HEPA 14 filteret er i stand til at fjerne så mange partikler, at der kun er ca. 5 partikler tilbage pr. liter luft. Til sammenligning er det mindre end partikelniveauet på Antarktis.

Et HEPA 14 filter er i stand til at fjerne helt små partikler fra tobaksrøg og husstøvmideafføring, som netop er allergifremkaldende.


Lydniveauet


Hvor lavt et støjniveau du bør vælge, er et spørgsmål om smag og behag, men du kan evt. overveje om støvsugeren skal stå et sted hvor ro er vigtigt, f.eks. op ad et soveværelse.

Lydniveauet måles i dB. Det er nemmest at forholde sig til, ved en sammenligning som denne.

  • 30 dB = hvisken
  • 40 dB = ro i hjemmet
  • 60 dB = alm. tale

En støvsuger med et dB niveau på under 65 dB, kan betegnes som støjsvag, mens en støvsuger med et dB niveau på 80 vil kunne opleves som meget støjende.

null

Stadig i tvivl?


Vi står klar til at hjælpe dig, uanset om du ringer til os, sender en mail eller besøger en af vores butikker.

Du kan ringe til os på 70 111 000, eller sende os en mail til [email protected].