Dine gemte varer

Luk

Nilfisk

Nilfisk

Nilfisk er en dansk virksomhed med høje ambitioner og høje forventninger. Når vi siger Nilfisk, er der vist ingen tvivl om, at mange af os tænker på støvsugere. Og det er da også lige præcis det, som producenten er specialiseret i at udvikle og producere, og det både til almindelige husholdninger og til professionel brug. Selv om det hele startede med støvsugere, så slog Nilfisk da også lige et slag inden om produktion af motorcykler, nemlig Nimbus.

Historien om Nilfisk

Det var den tidligere skolelærer P.A. Fisker, der grundlagde virksomheden. Fisker rejser i sine unge dage til udlandet og beslutter sig for at blive selvstændig og levere til de markeder, han havde rejst i, bl.a. Amerika. Især pionerånden fra Amerika tog han med sig hjem. For 2.000 kr. startede han sin virksomhed i lejede lokaler, hvor han også sov. Fisker mødte Nielsen på en fælles arbejdsplads, og Nielsen investerede 5.000 kr. i Fiskers firma. Senere blev Nielsen købt ud. Nilfisk-Advance A/S blev grundlagt i 1906 af P.A. Fisker & Nielsen.

I 1910 designede P.A. Fisker sin første støvsuger. En støvsuger var dengang en dyr investering for mange husholdninger, så man kunne købe dem på afbetaling. Og som en fin ting, fik folk en sparebøsse, som var designet som en Nilfisk støvsuger med hjem, og hvis de lagde 20 øre i den hver dag, så havde man til næste afdrag. I 1960'erne var en Nilfisk støvsuger stadig dyr, men virksomheden gjorde som mange bilhandlere gør i dag: De tog folks gamle støvsuger ind som en del af handlen, satte dem i stand og solgte dem igen til en lavere pris. På den måde kunne de fleste husmødre alligevel få en Nilfisk. Støvsugerne blev snart kendt som værende blandt de bedste i verden.

Gennem tiden har Nilfisk haft stort fokus på markedsføring og eksport. Tidligt blev Nilfisk kendt for deres effektive filtre i støvsugerne. Og således brugte den amerikanske flåde deres støvsugere. Nilfisks filtre har endda været brugt til at rengøre NASA's rumfærger. Netop indeklimaet er vigtigt for vores trivsel, og en støvsuger fjerner det, vi kan se med det blotte øje som fx støv og skidt. Men der er også meget, vi ikke kan se med øjet. For at få fjernet så mange støvpartikler og andre allergener som muligt, så er en støvsuger med HEPA filter et godt valg. HEPA-filtret renser den luft, som støvsugeren suger ind, og derved er det frisk luft, der bliver sendt tilbage i rummet.

Dine gemte varer

Luk