Dine gemte varer
Weekend-dobbelt op | Spar 30% ved køb af 2*
*Gælder på udvalgte ovne, Kogeplader, bordkogeplader, komfurer, emhætter, Varmepumper, varmeblæsere, radiatorer, grill, terrassevarmere, mikroovne og kaffemaskiner ved køb af min. 2 varer. Gælder ikke på ugens avis, restsalg, outlet og annoncerede va
Vaskemaskiner






I tvivl om hvilken vaskemaskine du skal vælge?
Der er flere ting, der er værd at overveje, når du skal vælge ny vaskemaskine. Type, kapacitet, lydniveau og meget mere. Få vores hjælp til at træffe det rigtige valg og se de produkter, vi anbefaler. Vi har samlet en række af de ting, du med fordel kan have for øje, så du bliver bedre rustet til at træffe det helt rigtige valg.
Se vores vaskemaskineguide her
Vaskemaskiner
En vaskemaskine er et vigtigt apparat i forhold til at få nyvasket og rent tøj. Det er med andre ord, noget vi alle har brug for. Vaskemaskiner fås i tre forskellige modeller og med varierende kapacitet, således at enhver husstand er i stand til at anskaffe sig en vaskemaskine, der passer til hjemmets størrelse og dets antal af beboere. Hos Skousen kan du finde alle de populære brands og mærker. Vi forhandler blandt andet Siemens, Bosch, Miele, AEG og LG vaskemaskiner.
Vaskemaskine modeller
I Danmark er vi mest vant til den model inden for vaskemaskiner, der kaldes en frontbetjent vaskemaskine. Denne model er kendetegnet ved, at ens vasketøj fyldes i vaskemaskinens tromle fra fronten af vaskemaskinen. For nogle husstande, er det ikke muligt at få plads til denne type vaskemaskine, da den kræver en vis mængde plads for, at det er muligt at åbne lågen. Hvis det er meningen, at vaskemaskinen skal indbygges, er det dog den frontbetjente vaskemaskine, man skal gå efter.
Gå til frontbetjente vaskemaskiner
I andre lande er den topbetjente vaskemaskine mest udbredt. I modsætning til ovennævnte type vaskemaskine, betjenes denne vaskemaskine på toppen, hvor vasketøjet også fyldes i. Dette kræver, at der er plads til at åbne vaskemaskinen i toppen. Til gengæld fylder den topbetjente vaskemaskine mindre i bredden end andre vaskemaskiner, samtidig med at kapaciteten stadig svarer til en almindelig standard vaskemaskine. Denne type vaskemaskine har to låger, der består i en tromlelåge og en yderlåge, hvilket minimerer risikoen for, at maskinen åbnes og der løber vand ud.
Gå til topbetjente vaskemaskiner
Sluttelig er det også muligt at få en vaske- og tørremaskine. Dette er en kombination af en vaskemaskine og en tørretumbler i én enhed, der er særdeles praktisk i et hjem, hvor pladsen er trang. Dog skal man være opmærksom på, at vaske- og tørremaskinen ikke har kapacitet til at tørre ligeså stor en mængde tøj, som den har kapacitet til at vaske.
Vaskemaskiners kapacitet
Det er helt afgørende, at man får den rette kapacitet på den vaskemaskine, der skal stå i husholdningen. Kapaciteten afgør, hvor meget tøj det er muligt at vaske ad gangen. Denne opgøres i kilo, og de fleste vaskemaskiner kan tage mellem 5 og 8 kg. tørt tøj. Hvis der ofte vaskes halvtomme maskinfulde, vil det gå ud over energiforbruget. I dag er det muligt at få vaskemaskiner, som ved hjælp af mængdeautomatik, selv vejer tøjet og tilpasser vandforbruget.
Centrifugeringshastighed
Et andet og meget vigtigt parameter i at vælge den rette vaskemaskine, er dens centrifugeringshastighed. Denne har en betydning for, hvor tørt vasketøjet vil være, når det tages ud af vaskemaskinen. Her er det nødvendigt at undersøge, hvor mange omdrejninger en vaskemaskine er i stand til at tage pr. minut. Ligeledes vil centrifugeringen også være påvirket af, hvor stor vaskemaskinens tromle er og hvilket vaskeprogram vaskemaskinen er sat til.
Energiforbrug på vaskemaskiner
Derudover er det anbefalelsesværdigt at være opmærksom på en vaskemaskines energiklasse. Dette har betydning for miljøet, men også hvor meget du skal betale på din el- og vandregninger. Energiklassen vurderes ud fra en skala, der går fra A (vaskemaskiner med lavt energiforbrug) til G (vaskemaskiner med et højt energiforbrug). Vaskemaskinens centrifugeringsevne vurderes også ud fra denne bogstavskala.
I dag fås vaskemaskiner med mange funktioner, der kan være til gavn i hverdagen. Eksempelvis kan antallet af vaskeprogrammer være mange, hvor nogle vil være i stand til at vaske meget skånsomme tekstiler, så det ikke er nødvendigt at vaske disse i hånden. Derudover udvikler producenterne også forskellige motorer til deres vaskemaskiner, hvilket har en betydning for vaskemaskinens støjniveau og vibrationer.
Se alle Black Friday tilbud her den 27. november
Skulle der opstå nogle spørgsmål til vaskemaskiner eller andre hvidevarer i vores sortiment, er du meget velkommen til at kontakte vores kundeservice telefonisk på 70 111 000 eller rette henvendelse hos din nærmeste Skousen forhandler.
Dine gemte varer