Robotplæneklippere

Pris (kr)
Min:
Max:
-
Vi fandt 1 produkter

Robomow MC1200

3 stk. på lager. Levering 1-2 hverdage
  • Anbefalet klippeareal op til: 1200 m2
  • Max hældning i arbejdsområde: 20 grader
  • Ladestation: Ja
  • Vægt: 11,4 kg
10.499,-
10.499,-

Hvad er en robotplæneklipper?

Robotplæneklippere er, for nu at beskrive det på en familiær måde, fætteren til robotstøvsugeren. Ligesom robotstøvsugeren er en nær slægtning til støvsugeren, er robotplæneklipperen en moderne udgave af græsslåmaskinen. Hvor en traditionel græsslåmaskine kræver manuel betjening og har motorlarm nok til at orientere de nærmeste naboer om græsslåningen, er en robot-plæneklipper selvkørende og næsten lydløs. Vælger du at lade en robotplæneklipper stå for plæneklipningen, kan du altså bruge din fritid på andre og måske mere spændende aktiviteter.

Efter robotstøvsugere er robotplæneklippere den største kategori inden for husholdningsrobotter, og der er sket en del med dem, siden den første af slagsen blev lanceret sidst i 60’erne.

Hvordan virker robot plæneklippere?

Robotplæneklippere har en computer indbygget, der gør det muligt for dem at finde rundt på græsplæner. Det fungerer typisk på den måde, at der skal lægges nogle afgrænsningsledninger ud på græsplænen, som fortæller robotklipperen hvor den skal klippe og samtidig forhindrer den i at komme på afveje. Afgrænsningsledningerne skal kun placeres første gang du benytter din robotplæneklipper, og ledningerne vil efter få uger være skjult af græsplænen. De mere avancerede og dermed også dyrere robotklippere kræver ikke afgrænsningsledninger, men indstilles i stedet til, hvor de må køre.

Robotplæneklippere er batteridrevne og vil derfor ofte have en ladestation tilknyttet, som de selv finder hen til, når batteriet er ved at løbe tørt. Når batteriet er genopladt, vil de fleste robotklippere også være i stand til at genoptage græsslåningen automatisk. Vælger du en robotplæneklipper, slipper du også for udgifter til benzin.

Det varierer fra model til model hvilket kniv-system robotplæneklippere har, men fælles for dem er, at de klipper i et tilfældigt og ikke lige mønster, som sikrer en pæn plæne uden kørespor.
Med en robotplæneklipper bliver din græsplæne bio-klippet. Det vil sige, at det afklippede græs findeles og pustes ned i plænen, hvor det i sidste ende vil fungere som gødning for græsplænen.

Hvilken robotplæneklipper skal jeg vælge?

Der er forskel på, hvor stor en græsplæne de enkelte robotplæneklippere kan klare. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af hvor mange kvadratmeter din græsplæne er på og sammenholder det med det areal, de enkelte robotplæneklippere kan klare.

Derudover skal du tage højde for, hvilke forhindringer der kan være for en robotplæneklipper i din have. Eksempler på forhindringer er blomsterbede, nedgravet trampolin eller niveauforskelle på plænen. Af disse grunde kan du med fordel undersøge, om robotplæneklipperen er i stand til at zoneinddele din have og hvor terrængående de forskellige modeller er.

Funktioner på robotklippere

Der findes mere eller mindre intelligente robotklippere på markedet, så det er en god ide at sikre, at du får de funktioner, du finder nyttige at have. De fleste robotplæneklippere vil have indbygget regnsensor, som automatisk sørger for at robotten stopper græsslåningen i regnvejr. Dertil vil robotklippere være i stand til at registrere forhindringer på græsplænen og køre udenom dem. En god sikkerhedsforanstaltning er også, at alle robotklippere har en nødstopfunktion, der aktiveres så snart robotten løftes eller vælter.

Er du til den højeste grad af brugervenlighed, kan du få robotklippere med indbygget WiFi og GSM-modul. Det betyder, at du kan styre og programmere din robotplæneklipper via en app på din smartphone.

Robomow robotplæneklippere

Robomow producerer udelukkende robotplæneklippere og er specialister på området. Firmaet blev grundlagt i 1995 af to iværksættere. I 2014 lancerede virksomheden sin 5. generation af robotplæneklippere, der kan klippe større arealer og har et bredt udvalg af funktioner og muligheder herunder styring af robotplæneklipperen fra din smartphone.