Presse fra Skousen Husholdningsmaskiner

 


09-09-2009 Skousen tager den miljøvenlige vej

Hos Skousen følger man forbrugernes efterspørgsel, og tilbyder hårde hvidevarer af høj kvalitet og ikke mindst af energibesparende karakter. Den miljøvenlige vej er dermed et helt bevidst valg for Skousen.
På miljøfronten har Skousen Husholdningsmaskiner A/S gennem de seneste år taget en række initiativer i bestræbelserne på at hjælpe kunderne med at mindske deres personlige CO2-udledning – uden at blive ramt på pengepungen.
 
Kunderne hos Skousen har altid kunnet vælge mellem mange forskellige energibesparende produkter, hvor energiklassen og kvaliteten altid er i top.
 
Bioposer – et andet miljøtiltag
Udover at Skousen altid kan tilbyde den bedste handel, også når det gælder miljørigtige produkter, tilbyder Skousen nu, som den første landsdækkende detailkæde, kunderne en biopose som er med til at værne om miljøet. Bioposen er nemlig 100 % nedbrydeligt og 100 % CO2-neutral.
 
Almindelige plastposer er fremstillet af olie. De er meget praktiske i en travl hverdag, men desværre er de en belastning for miljøet. De udgør en forureningskilde i naturen, fordi de er svært nedbrydelige og indeholder skadelige stoffer, og samtidigt er de en CO2-belastning. Faktisk vil en almindelig plastpose først være nedbrudt i naturen efter ca. 1000 år. Bioposen derimod er produceret af kartoffelstivelse, hvilket betyder, at posen under de rette betingelser er nedbrudt i løbet af bare 180 dage.
 
Fakta om danskernes poseforbrug
Tiltaget med bioposen fra Skousen har ganske imponerende perspektiver. Danskerne bruger nemlig hvert år ca. 450 millioner plastposer (kilde: Emballageforeningen og Affaldsstatistik 2005), hvilket svarer til ca. 85 poser per dansker og en CO2-udledning på i alt 100.000 tons.
 
Hver dansker udleder i gennemsnit ca. 10 tons CO2 per år (kilde: www.1tonmindre.dk)
 
Om Skousen Husholdningsmaskiner A/S
Skousen Husholdningsmaskiner A/S blev grundlagt i Vojens i 1957 af Preben Skousen og er fortsat i Skousen-familiens eje. Skousen Husholdningsmaskiner er siden starten vokset støt og har nu 73 butikker fordelt over hele Danmark. Skousen beskæftiger i alt ca. 350 medarbejdere og har som målsætning at være den førende lokale hårde hvidevarespecialist i Danmark samt landsdækkende inden for både salg og servicering af hårde hvidevarer.
Skousen Husholdningsmaskiner A/S modtog i 2008 prisen for ”Årets Franchisekoncept” af Dansk Franchise Forening (DFF).
 
rr